spa

Hesteoplevelser

Hestene som healende og helbredende hjælpere.

Alle vore heste går på store græsfoldende tæt på ejendommen, hvor de lever så tæt på naturen, som muligt, bla. ved at de går ude og lever i flokke, året rundt.

Samtidig er hestene trænet efter metoden ”natural horsemansship”(When horses choose), således at de udviser stor tillid og samarbejdsevne, ved håndtering og ridning.

Hestene er vore uundværlige hjælpere, såvel på vore 2 timers rideoplevelser, samt i mere intensive behandlingsmæssige forløb i hesteassisterede terapi, hvor vi arbejder med forskellige følelsesmæssige og psykiske udfordringer.

Rideoplevelse 2 timer:
Vi henter hesten fra fold, strigler sadler op og arbejder med øvelser fra jorden på ridebanen. Alt sammen for at styrke samarbejdet mellem dig og hesten, når både hest og rytter er klar rider vi på ridebanen og evt. en tur i skoven. Undervejs inviteres du helt indenfor i hestens liv, lærer om adfærd, håndtering mm.


Definition på Hesteassisteret terapi

Hesteassisteret terapi også kaldet rideterapi praktiseres i mange former i dag. Vores definition og som vi praktiserer er først og fremmest en treenighed mellem terapeuten, rytteren og hesten, som har til formål at forbygge og behandle følelsesmæssige og psykiske udfordringer samt psykiatriske lidelser.

Væsentlige faktorer i treenigheden indbefatter en vurdering af henholdsvis terapeutens personlige og faglige kompetencer, terapihestens træningsniveau samt klientens ressourcer og udfordring.

Der er desuden faktorer uden for selve treenigheden, som der må tages højde for at få det til at fungerer. Det kalder vi macroorganisering. Det er eksempelvis de fysiske rammer, tidspunkt, stedet, strukturen, det byggede miljøs betydning, hestene, osv. Derudover er der naturligvis også selve treenigheden, hvor det er relationen mellem klienten, hesten og terapeuten samt kvaliteten af terapeutens relationskompetence. Desuden indgår stemmeføring, mimik, kontakt, nærvær og vejrtrækning. Det kalder vi micro organisering.

Disse forløb aftales og tilrettelægges individuelt efter forsamtale.

Målgruppe

Vi arbejder med mennesker inden for en bred palet, som bl.a har personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, angst, sorg, depression, skizofreni, OCD, PTSD og øvrige former følelsesmæssige skader.

Primært henvises klienterne via kommunerne, men vi har også en del private i Hesteassisteret terapi.

Metoder i Hesteassisteret terapi

I vores Hesteassisteret terapi danner den neoroaffektive tilgang fundament i kombination med kognitiv terapi, chock/traume terapi og psykoterapi. Til træning af vores terapiheste benyttes udelukkende metoden ”Wheen Horses Chooce”, som Mia Lykke Nielsen har udviklet.

Behandlingsforløbet sammensættes altid individuelt og ud fra en analyse samt vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer, ligesom varigheden, strukturen og intensiteten skræddersyes efter den enkeltes behov.

Hesten kan via den hesteassisterede terapi noget helt særligt ift at opnå sanselighed, følelsesmæssig kontakt, nærvær og ro.

Den tredelte hjerne

Autonomt-sansende

Der er tre niveauer for samspil. Det første niveau er det automomt sansende niveau. Her er den non-verbale kommunikation som sker med hesten.

Hesten egne ressourcer i form af dens omfattende reptile overlevelses system, som beror på dens flugt/flok instinkt. Herved sættes hestens autonom sansende del i forbindelse med menneskets sansende del af hjerne. Det fysiske møde med hesten er helt essentielt. Hesten læser mennesket kropssprog og reagerer derudfra. Den reagere ikke på hvad vi siger, men hvad vi gør med vores kroppe. For hesten er det uden betydning hvem du er og hvilken historie du kommer med. Hesten interesserer sig kun for, hvad du gør i øjeblikket. Hesten kalder dig hjem til nuet.

Mange af dem vi møder i Hesteassisteret terapi har det svært ved den fysiske kontakt, som er en vigtig del af terapien. Det kan være hvis man har oplevet overgreb, vold mv. Her kan hesten hjælpe med at restituere den tillid, der er ødelagt. Den fysiske kontakt med det varme bløde dyr er mindre farlig og er derfor en god måde at genvinde trygheden på. Samtidig oplever man samværet med hesten gennem sine egne sanser og bliver derved bevidst om sin egen krop og fjerne fokus fra sig selv og alt det der gør ondt. Hesten bliver en slags sjælepartner.

Limbisk-følende

Næste niveau der arbejdes på er det limbisk følende niveau. Hesten har fra naturens side et meget stor hjerte og hesten bisidder stor følelsesmæssig kapasitet.

Vi arbejder således med følelsesmæssig kontakt, lederskab og kropskontakt. Kroppen er åbnet fra det autonomt sansende niveau og derfor er der nu adgang til følelser og kropssansninger. Interaktion med hesten gennem lederskab åbner op til alle følelser og erindringer som kroppen husker. Der er nu adgang til følelserne. Et vigtigt element i behandlingen af selv tilknytningsprocessen mellem mennesket og hesten som bliver fundamentet for mennesket tillid, tryghed og samarbejdsevner i det fortsatte behandlingsarbejde.

Præfrontalt-tænkende

Det tredje niveau er det præfontale niveau. Her arbejder vi med tænkning, refleksion, mentalisering og en bevidstgørelse af den betydning vi tillægger tænkningen.

Såfremt arbejdet med det autonome sansende og den limbiske del er gennemført med godt resultat kan arbejdet med det præfontale niveau med nye og ændrede handlemønstre nu påbegyndes. Det er også på dette niveau mentaliseringen og overførselsværdien til områder uden for den Hesteassisterede terapi indledes. Typisk i den afsluttende del af behandlingsforløbet.


horse
horses
horses

nature
woods
horses